Batterilagring til virksomheder
Et BESS-anlæg (Battery Energy Storage System) giver virksomheder mulighed for at lagre strøm og bruge den, når det skaber størst værdi. Det kan reducere energiomkostningerne, give større fleksibilitet og styrke forsyningssikkerheden. Som autoriseret elinstallatør projekterer, installerer og idriftsætter Ntech komplette BESS-anlæg. Vi samler batteri, inverter, intelligent styring og eltilslutning i én skalerbar løsning, der tilpasses virksomhedens forbrug og eksisterende installationer.
Fire fordele ved et BESS-anlæg
Reducer jeres energiomkostninger
Et batteri kan oplade, når elprisen er lav, og levere strøm, når prisen er højere. Det kaldes energiarbitrage. Batteriet kan også aflaste virksomhedens elinstallation under korte perioder med højt forbrug. Denne funktion kaldes peak shaving eller reduktion af spidsbelastning.
Når batteriet dækker en del af effekttoppen, kan det i nogle tilfælde reducere virksomhedens effekt- og netomkostninger. Resultatet afhænger blandt andet af jeres tarif, forbrugsmønster og nettilslutning.Styringen sker automatisk ud fra de regler og driftsmål, som anlægget er konfigureret til. I kan derfor bruge batteriet uden at styre hver opladning manuelt.
FORSYNINGSSIKKERHED
Et BESS-anlæg giver jer mulighed for at understøtte kritiske installationer, hvis strømforsyningen fra elnettet bliver ustabil eller afbrydes.
Med en batteriløsning fra Ntech kan I beskytte driften af installationer som produktion, køleanlæg, pumper, servere, netværk og alarmer. Anlægget tilpasses jeres behov, så batteriet forsyner de installationer, der har størst betydning for jeres drift.
Backup kræver den rette opbygning med inverter, styring og elektrisk opdeling. Derfor gennemgår vi jeres installationer og fastlægger, hvordan batteriet skal indgå i jeres forsyning.
Dimensionering af BESS-anlæg
Et BESS-anlæg skal tage udgangspunkt i jeres virksomheds energiforbrug. Størrelsen afhænger ikke kun af, hvor meget strøm I bruger, men også hvornår forbruget ligger, hvor store effekttoppe I har, og hvilke funktioner batteriet skal løse.
Vi analyserer jeres forbrugsmønster, nettilslutning og eksisterende elinstallationer for at finde den løsning, der passer til jeres drift. Har I solceller, kritiske installationer eller ønsker om at bruge batteriet til systemydelser, indgår det også i vurderingen.
På den baggrund fastlægger vi batteriets effekt og kapacitet samt de nødvendige installationer omkring anlægget. Målet er et BESS-anlæg, der understøtter jeres energimål og passer til de krav, jeres virksomhed stiller til drift og fleksibilitet.
Brug mere solenergi
Producerer jeres solceller mere strøm, end virksomheden bruger på det pågældende tidspunkt, kan batteriet lagre overskuddet. I kan derefter bruge energien senere på dagen, når produktionen falder, eller forbruget stiger. Det kan øge egetforbruget fra solcelleanlægget og reducere den mængde strøm, I køber fra elnettet. Et BESS-anlæg kræver ikke solceller. Batteriet kan også oplade direkte fra elnettet og styres efter elpriser, effekttoppe eller andre driftsmål.